Den har været det før – nu har den slået Golf GTI Clubsport – Civic Type R er igen hurtigst forhjulstrækker i ‘Det Grønne Helvede’
De motorjournalistiske medier gik amok, da Honda med Civic Type R i marts 2015 smadrede den hidtidige Nürburgring-rekord for forhjulstrækkere. 7 minutter og 50,63 sekunder skulle japaneren bruge på den disciplin for to år siden.
Så kom Volkswagen og ville lege med. Det er således blot et år siden, VW Golf Clubsport blev udråbt til den hurtigste forhjulstrækker nogensinde, da Hondas Civic-tid blev rundtbarberet med 1,5 sekund.
TILBAGE PÅ TRONEN MED ET TVIST
Nu er Type R’eren dog tilbage på tronen. Og der kommer den formentlige til at holde parkeret et godt stykke tid. En Civic Type R har i sin nyeste aftapning med 316 hk på forhjulene nemlig klaret en tur rundt på den 20,8 kilometer lange bane i tiden 7:43:63. Det skete d.3 april i år.
Det er over tre sekunder hurtigere end GTI Clubsport og næsten syv sekunder hurtigere end den forrige Type R.
Du husker måske alt den virak, der var omkring den seneste Type R ring-rekord. Tror ikke at tingene er anderledes denne gang.
– Testbilen, der opnåede omgangstiden, var teknisk set repræsentativ for specifikationerne i produktionsbilen, siger Honda. Et fuldt bur blev installeret af sikkerhedsmæssige årsager, men dets tilstedeværelse gav ingen yderligere stivhed til chassisrammen.
For at kompencere for burets ekstra vægt fjerende Honda-temaet bilen bagssæder, inden Civic Type R blev sendt ud på banen med tilnavnet ‘ Det grønne helvede’.
Det er altså ikke helt den bil, Honda vil sælge dig senere på året, der nu har Nürburgring-rekorden igen. Men hurtig, det er den!