Denne Toyota Hilux har kun haft én ejer, siden den var helt ny i 1980. Motoren gav ikke op efter 643.000 kilometer, den blev bare skiftet ud med en større.
Har du set Top Gear, ved du også godt, at man ikke uden videre slår en Toyota Hilux ihjel. Heller ikke selvom du stiller den på toppen af et hus og rive huset ned. Eller kører den ud i havet for at drukne i saltvand.
I Arizona, USA, har folkene bag Youtube-kanalen ‘High Mileage Reviews’ fundet et andet men lige så sejlivet eksempel på Hilux-myten (der vist er bevidst nok til at holde vand, red.)
Ejeren har da heller ikke været bange for at bruge bilen. Det gik faktisk allerede ‘galt’ 3 uger efter, at bilen var blevet leveret helt ny i 1980. En MG Midget kom på tværs.
Men det overlevede Hiluxen. Og hverken før eller siden har ejeren været bange for at bruge bilen. Patina finder du i rigelige mængder. Men bilen? Ja, den fortsætter bare.
LÆS OGSÅ: VIDEO: Her lader bilmærker tusindvis af nye elbiler ruste væk
Egentlig var der heller ikke nogen grund – andet end ønsket om flere hestekræfter – til at skifte den oprindelige 2,2-liters, firecylindrede motor ud. Men for lidt mere overskud – og en femtrins gearkasse i stedet for én med fire – blev det nu alligevel sådan.
Men altså kun efter de første 643.000 kilometer. Den oprindelige motor var der nemlig ikke noget i vejen med.
Det der med mange kilometer – eller ‘high milere’ som amerikanerne siger – er i det hele taget noget, der historie op om af og til. Joe LoCicerro kørte eksempelvis også 1,6 millioner kilometer i sin Honda Accord. Bilen overlevede ham endda.
Jim O’Shea kørte ligeledes 1,6 millioner kilometer i sin Volvo 740, før Volvo stak ham nøglerne til en spritny S60 i februar 2022. Du kan læse meget mere om begge bedrifter her og her.