Ingen kom heldigvis noget til. Men det ser mere end voldsomt ud, da en lastbil rammer en tavlevogn på motorvejen ved Randers.
Nogle gange går det desværre galt i trafikken. I klippet herunder er det tilmed ekstremt heldigt, at ingen personer kommer noget til.
Nogen har holdt hånden over Falck-redderen, der egentlig bare var på stedet for at samle en tabt cykel op i juli 2017. Da Falckredderen er på vej tilbage til sin bil, kan man pludselig se ham begynde at løbe mod rabatten.
Og med god grund. For bare sekunder senere kommer en lastbil, som har overset tavlevognen, bragende.
Selvom lastbilen kommer ud af kontrol og rammer broen lidt længere fremme, kommer chaufføren ikke noget til.
Der sker dog fler vilde ting i det kronjyske. En mand, der også er fra Randers, er netop dømt for en noget særpræget køretur på 100 kilometer som involverede en våbenhandel. Læs mere om den sag her.