– Jeg tror, det kunne blive vores første skænderi, siger syvdobbelte verdensmester.
Mange ved det måske ikke. Men selvom de var i rivaler på alverdens Formel 1-baner var Jos Verstappen og Michael Schumacher privat på ganske god fod med hinanden. Og nu genopliver Netflix femte sæson af Formel 1-serien ‘Drive to Survive’ det minde.
LÆS OGSÅ: Danske bilister afviser: “Det vil vi IKKE!”
Under Belgiens Grand Prix bliver de to daværende Formel 1-kørere interviewet om noget, der senere blev til virkelighed. Nemlig at begge deres børn både ville være i og nåede helt til Formel 1.
– Jeg tror, det kunne blive vores første skænderi – hvis vores børn skulle køre ræs, kommer det grinede fra Schumacher, da spørgsmålet lander.
Verstappen: De minder vil være med mig
I dag husker Jos Verstappens søn, den nu dobbelte verdensmester Max Verstappen, da også tydeligt båndet mellem de to familier.
– Vi tog på ferier sammen, da vi var små, begge familier. De minder vil altid være med mig Det er fantastisk, at vi begge er i Formel 1, og det er det også for Michael. Han er en meget stolt far, det er jeg ikke i tvivl om, lyder det fra Verstappen i Netflix-serien.
Verstappen, som efter at have lagt Netflix på is på grund af netop Drive to Survive, nu er tilbage på skærmen i den 5. sæson.
For Mick Schumachers vedkommende bød 2022-sæsonen både på og udenfor banen på nogle gevaldige tæsk. Ikke bare var den unge tysker involveret i nogle grumme uheld, han mistede også sit sæde hos Haas. Det endda til landsmanden Nico Hulkenberg. I dag er Mick Schumacher test- og reservekører for Mercedes og McLaren.