Annonce:

VIDEO: Her kaster sur aktivist kage efter Volkswagen-chef

Volkswagen har fået kritik for at have en fabrik kørende i den del af Kina, hvor landets styre beskyldes for at forfølge et muslimsk mindretal. 

Annonce:

Volkswagens årlige generalforsamling forleden blev på flere måder forsøgt forpurret. Ikke bare blev adgangen til generalforsamlingen, der fandt sted i Berlin, forsøgt forhindret af vrede demonstranter, som ville blokere trafikken.

Nogle af demonstranterne havde også sneget sig med ind til selve generalforsamlingen. Noget der bl.a. gik ud over bestyrelsesformanden i holdingselskabet bag Porsche AG. Hans Dieter Pötsch hedder han.

Bestyrelsesformanden måtte nemlig reagere hurtigt, da en kage kom flyvende mod ham. I mens forsøgte andre demonstranter med skilte at gøre opmærksom på, det de mener er Volkswagens brug af slave-lignende arbejdskraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

LÆS OGSÅ: Sure aktivister limer sig fast til VW-museum: “Vi fik ikke noget sted at skide”

De vrede demonstranter beskylder Volkswagen-koncernen for at holde fabrikker åbne i de dele af Kina, hvor styret forfølger det muslimske mindretal uighurere. VW-koncernen kritiseres bl.a. for at bruge uighurerene som ‘slaver’ på en fabrik i Xinjiang-regionen.

På sin side har Volkswagen allerede benægtet, at man benytter sig af slavers arbejdskraft i Kina. Men det har altså ikke fået kritikken til at forstumme.


I det hele taget har aktivister i høj grad ladet deres vrede gå ud over Volkswagen. Det skete flere gange sidste år. Her limede demonstranter sig til gulvet i museet Autostadt i VW’s hjemby Wolfsburg.

Nattevagten lod de sure demonstranter sidde i mørket natten over, før politiet fjernede dem med magt den efterfølgende morgen.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også