Annonce:

VIDEO: Lille Polo har OVER 500 hestekræfter fra 1.9-liters dieselmotor

Indrømmet, den er langt fra standard. Men den lille Polo er alligevel værd at skrive hjem om.

Annonce:

Og det især fordi den absolut ikke er standard. Helt fabriksoriginal går det ellers ret godt for 1.9’eren. Ikke på grund af hestekræfterne. Slet ikke.

Nej, den lille dieselhakker har et ry for at være bundsolid. Nærmest ikke til at slide ihjel med andre ord.

Vejen til de 500 hestekræfter har selvfølgelig ikke været nogen gratis fornøjelse. Der skulle både investeres i større turbolader, ny indsugning og massive indsprøjtningsdyser. Når det så er sagt, har Poloen faktisk endnu et trick under kølerhjelmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Der er nemlig lattergas involveret. Uden det koblet til leverer motoren dog stadig 367 hestekræfter og 587 Nm. Med gassen koblet til er der svimlende 513 hestekræfter og 856 Nm at komme efter.

LÆS OGSÅ: Volkswagen-chef indrømmer: “Touchskærme- og paneler i biler var en fejl”

For at sætte det lidt i perspektiv skal du op i en Porsche 911 Turbo S for at få flere hestekræfter. Altså hvis det skal være spritnyt, køre på fossilt brændsel og komme direkte fra fabrikken.

En ny Polo GTI må nøjes med 207 hestekræfter. Kan du klare dig med en almindelig Polo, kan den ikke engang fås som diesel længere. I hvert fald ikke herhjemme.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også