Det var godt nok på en søndag. Men den efterfølgende mandag må have været meget lang for denne rallykører.
– Ærgerligt, for han gjorde det så godt i morges.
Sådan skrev Therese Taddei på Facebook i april 2017, da hun lagde dette klip op. Klippet er meget kort. Men det er også nok.
Hvis vi lige kort skal ridse op: Klippet varer 14 sekunder, og stammer fra et rallyløb på den franske middelhavsø Korsika. Vi kan høre, Mitsubishi’en, længe før den kommer blæsende rundt om kirken i byen La Porta.
Rundt om er måske så meget sagt. For i svinget går det galt. Og så kommer den pumpede japaner altså ikke videre. Til stor ærgrelse for publikum kan man høre. Og sikkert også bag rattet.