Fem personer pådrog sig småskader, da et tog i Oklahoma ramte en lastbil lastet med flere biler.
En uhyggelig video viser de kaotiske øjeblikke, da et Amtrak-tog rammer en autotransporter, som holder lastet med biler ved en jernbane-overskærring nær byen Thackerville i Oklahoma.
Ulykken ser voldsom ud. Men den kostede heldigvis ingen menneskeliv. Ifølge det lokale brændvæsen måtte fem af togets passagere dog efterfølgende køres på hospitalet for at få behandlet mindre skader. Lastbilchaufføren, som desuden havde sin hund med, kom heller ikke til skade. Den lokale politichef beskrev efter ulykken dog chaufføren som ‘noget rystet’
Ud fra videoen at dømme kører toget meget hurtigt, da det rammer autotransporten. Sammenstødte er så kraftigt, at det sender flere af de personbiler, som lastbilen er lastet med, højt op i luften.
Bagefter er biler og stumper spredt udover hele området. Også på skinnerne. Især en af bilerne er så smadret, at den ikke kan identificeres som andet end en bunke snoet jern.
Ulykken skyldes ifølge de lokale myndigheder, at autotransporten fik kørt sig fast på jernbaneoverskæringen. Det efterfølgende uundgåelige sammenstød var kraftigt nok til at afspore den forreste del af toget. Ligesom flere af skinnerne tog skade.
Oprydningsarbejdet tog ifølge myndighederne tæt på seks timer.