Okay, den er ikke helt fabriks-jomfruelig, den gamle tysker.
Langt fra – faktisk. Hvilket er den største årsag til, at vi her på Boosted.dk flere gange har lagt spalteplads til Adam Beards bil.
En bil der kun er blevet vildere med årene.
Den lille hvide Corsa B har nemlig ikke bare én men hele to motorer. Helt specfikt har Adam fundet plads til to C20LET-motorer, som han har koblet trykladning og en sekstrins gearkasse til.
Resultatet er vanvittige 1.200 hestekræfter og 1.300 Nm, når alt er slået til. Og med den opskrift på fremdrift får selv en Ferrari 488 Pista sin sag for.
Den på alle måder ellers heftige italiener må nemlig ‘nøjes’ med 720 hestekræfter og 770 newtonmeter.
Hvordan det gik, kan du se i videoklippene herunder.