Annonce:

VIDEO: Vildere end i Danmark – her knuser politiet biler filmet ved ulovlig gaderæs

Herhjemme kan politiet sigte bilister – der deltager i ulovlig gaderæs – for vanvidskørsel.  I Frankrig bliver bilerne knust for det samme. 

Fransk politi har knust to ældre BMW 3 Serier, efter videoer af bilerne er dukket op på internettet.

I videoerne bruger ejerne af bilerne gaderne i en nordlig fransk provins som deres private racerbane. I et Instagram-opslag skriver en af BMW-ejerne, at han ikke fik mulighed for at forsvare sig i retten, før hans bil blev knust.

Omvendt lægger det franske politi heller ikke skjul på, hvad man synes om bilisterne adfærd. På Facebook har ordensmagtens således lagt en video, der viser hvordan begge biler – en E36 coupé og en 4-dørs E46 – bliver knust.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Politiet tøver ikke med at kalde det retfærdighed.

LÆS OGSÅ: For første gang nogensinde forbydes reklame for elbiler – “Toyota lyver om ladetiden”

På Instagram skriver brugeren ‘alann_abt claims’, at den gule E36 rigtig nok er hans. Politiet kom efter bilen, fordi de havde fundet et screenshot af bilen på nettet, hævder ejeren. Her kan man se bilen drifte på offentlig vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Først til januar næste år begynder retssagerne om de to bilisters adfærd i trafikken. Men bilerne er altså allerede destrueret.

7 biler beslaglagt i lignende sag herhjemme
Bilerne er tilsyneladende knust som en konsekvens af en stramning i den franske færdselsloven som blev indført i 2018 for at komme ulovligt gaderæs til livs. Altså flere år før gaderæs herhjemme blev sidestillet med vanvidskørsel.

Herhjemme kører der lige nu en lignende sag i byretten. Tilbage i marts kom politiet efter syv biler på én gang i løbet af natten. Ordensmagten mener, at en dansk youtuber med sine videoer har gjort sig selv og flere andre skyldige i vanvidskørsel.


Af samme grund vil politiet have dem alle dømt for vanvidskørsel og bilerne konfiskeret på statens vegne. Læs mere om den sag her.

 

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så skriv til os: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også