Annonce:

Vil tvinge danske bilister til at betale ny afgift

Dansk Industri foreslår nu, at registreringsafgiften fjernes og erstattes af en kørselsafgift. Det vil ikke bare gøre bilerne billigere, statskassen vil også kunne tjene på det.

Samfundet kan hente hele 12 milliarder på at afskaffe registeringsafgiften.

Det mener Dansk Industri i hvert fald. Afskaffelsen er dog betinget af, at der samtidig indføres en kørselsafgift.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det oplyser brancheforeningen i en pressemeddelse.

Årsagen til fortjenesten, mener Dansk Industri, skal findes i de uendeligt mange timer, som danskerne hvert år spilder ved at sidde i kø på vejene rundt omkring i landet.

LÆS OGSÅ: Bilforhandler smider bilmærker helt ud af landsdel

Artiklen fortsætter efter annoncen:

På et år bliver der spildt 84 millioner timer og 28 milliarder kroner på køkørsel alene herhjemme. Ifølge Dansk Industri svarer det til 43.600 fuldtidsstillinger.

Af samme grund foreslår den tidligere Venstre-minister og nuværende formand Karsten Lauritzen for DI Transport en kørselsafgift.

– Vi kan ikke alene bygge os ud af den stigende trængsel på vejene. Det handler også om, at vi skal ændre vores vaner og trafikale valg om, hvordan og hvornår vi kommer fra a til b. Når afgiften primært ligger på bilkøbet som i dag, ændrer vi ikke vores vaner.

– Tværtimod er der god grund til at tage bilen til stort og småt, fordi den er købt og betalt. Det skal ikke være dyrere at eje et køretøj, men afgiften skal flyttes til vores brug af det. Og det rimelige vil være, at det er dyrt at køre i myldretiden, for så vil færre gøre det.

Artiklen fortsætter efter videoannoncen:

Reelt vil en kørselsafgift betyde, at det bliver billigere for nogen og dyrere for andre at eje en bil. Og det skal selvfølgelig gælde alle. Også dem i elbiler, lyder det fra Karsten Lauritzen.

Han og DI Transport har opgjort værdien af mindre trængsel på vejene til 12 milliarder kroner i 2030. Altså samlet set.

I pressemeddelelsen forholder DI Transport sig dog ikke til, at det for nogle danskere er helt nødvendigt at køre i de tidsrum, der normalt betragtes som myldretid.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Forslaget om en kørselsafgift er dog langt fra nyt. Lige nu tester 2.500 bilister eksempelvis en lignende afgiftsmodel netop på de danske veje. Læs mere om det her.

Besøg vores annoncører:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Læs også

Populære

Annonce:

Har du læst?

Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også

Annonce: