En bil er ikke bare en bil, må politiet konstatere. I hvert fald ikke når det drejer sig om fartbøder. Nogle biler slipper helt uden om, viser det sig.
En selvkørende bil kan ikke få en fartbøde.
I hvert fald ikke i det amerikanske delstat Californien. Årsagen? Skulle det ske, at en selvkørende bil kører for hurtigt, kan politiet ikke gøre noget, fordi der i sagens natur ikke sidde en ægte person bag rattet.
Det afslører et internt notat fra politiet i byen San Francisco, hvor de selvkørende biler efter en række skandaler og grumme trafikulykker netop har fået trukket deres kørselstilladelse tilbage.
Det skriver lokalmediet NBC Bay Area.
LÆS OGSÅ: Politiet så cyklister skide på regel – får 55.000 kr. i bøde
Skandalen betød tidligere på måneden, at direktøren for firmaet bag de selvkørende biler – som General Motors i øvrigt ejer – trak sig. Det selvom han bare dagen forinden havde taget ansvaret for skandalerne og de mange trafikulykker på sig.
Det er dog ikke alle steder i USA, at de selvkørende biler kan blæse på loven. I Texas gjorde delstatens politikere allerede i 2017 den registrerede ejer af en selvkørende bil ansvarlig for køretøjets manøvre i trafikken.
Den lov skeler man muligvis nu til i Californien. Men foreløbig kan de selvkørende biler i staten altså fortsætte med at blæse på færdselsloven.