Viper-prototype klar i 1989
I slutningen af 1988 foreslog han Chrysler’s designchef, Tom Gale, at lave en nyfortolkning af den originale AC Cobra. Designchefen kunne sagtens se mulighederne i sådan et projekt, og han var med på idéen lige med det samme.
På biludstillingen i Detroit i januar 1989 stod prototypen klar. Det var et rent designeksperiment, som ikke kunne flytte sig en meter ved egen kraft. På det tidspunkt var der ingen planer om at sætte den i produktion. Konceptets navn blev Viper, hvilket henviser til, at denne bil er tænkt som Cobra’ens overmand.
Bob Lutz eller Tom Gale havde dog ikke overvejet hvor mange blitzlys, der pludselig nærmer sig den røde konceptbil. Viper blev udstillingens helt store stjerne, og reaktionerne var så overvældende, at Chrysler’s direktør, Lee Iacooca, efterfølgende besluttede sig for at sætte bilen i produktion.
Chefingeniør, Roy Sjoberg, håndplukkede 85 ingeniører til at forvandle konceptbilen til en gadebil. Teamet udførte opgaven på rekordtid, så allerede i starten af 1992, blev de første Dodge Viper RT/10, som blev modellens fulde navn, leveret til de første kunder. Udviklingsprocessen var så vellykket og effektiv, at den dannede præcedens for fremtidens biludvikling i Chrysler-koncernen.
Viper fik ikke succes i motorsport
Trods det indlysende potentiale fik den første Viper ringe succes i motorsport, ikke mindst fordi targa-konstruktionen gjorde bilen for blød.
Fire år senere i 1996 var Chrysler klar med en lukket GTS-model, der også er kendt som anden generation af Viper. Motoren og chassiset blev opgraderet, og modellen var klar til at sætte hugtænderne i konkurrenterne på Le Mans samme år.
Hverken Bo eller jeg siger noget. Det truende bulder fra motorrummet gør os tavse. Vi sidder begge og nyder showet fra motorrummet. Et dap på speederen, og maskineriet vågner langsomt som en bjørn på vej ud af vinterhi. Det er som om, V10-motoren ikke finder anledning til at gøre et stort nummer ud af det, bare fordi jeg dapper en enkelt gang med højrefoden. Der skal mere til.
Jeg træder bestemt på koblingen men glemmer, at det kræver omtrent samme styrke at få den 6-trins gearkasse til at makke ret. Det kræver to forsøg, inden jeg får den i første gear, hvor jeg slipper koblingen forsigtigt, og Viper’en begynder langsomt at trille.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
