FRA 0-200 KM/T PÅ 9.1 SEKUND
Du behøver ikke være matematisk student for at regne ud, at den slags pumpede overarme til 1.180 kg raceklar bil giver vanvittige præstationer. Manta’en har da også en personlig rekord på 1/4-milen på 10,52 sekunder med 217 km/t udgangsfart, men den kan mere end at imponere, når det går lige ud. Hvilket er noget af en sjældenhed for en bil, der er så hurtig på striben.
– Det har hele tiden været planen, at Manta’en også skulle kunne bruges på en racerbane, så jeg har brugt rigtig lang tid på at designe, udvikle og teste undervognen og opsætning, forklarer Ronnie med en beundringsværdig beskedenhed, mens jeg prøver at holde en hysterisk latter inde i mig selv, da bilen skriger sig igennem de mørke skove.
Min nakke er groet fast til Momo-sædet, og fra passagersædet er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at de opgivne tider med 0-100 km/t på 3,0 sekunder og 0-200 km/t på 9,1 sekunder nok skal holde stik. Motoren reagerer brutalt på selv det mindste dap på speederen, og fuld gas får en til at føle sig vægtløs – det er total urealistisk og svært at forklare. Så hårdt og imponerende trækker Volvo-maskinen.
GENIALE KØREEGENSKABER
Men udover det så ligger Manta’en på vejen som en ægte baneracer. Jeg ved at det er en træt og udtømt kliche, men køreegenskaberne minder mest om en gokart eller en formel-racer, Dog er det på en eller anden måde lykkedes Ronnie at lave opsætningen, så Manta’en samtidig er yderst behagelig at befinde sig i, når man bare ligger og cruiser rundt på landevejen. På trods af de store 19” BBS fælge i magnesium. Igen et bevis på troldmandens magi.
Nu er vi nået dertil, hvor det hele bliver en smule uretfærdigt for os almindelige dødelige. For Ronnie er ikke bare mester i at bygge en køremaskine, men knægten kan sgu style en bil, så det vil noget.
Han har selvfølgelig – igen – lavet alting selv. Fra pladearbejdet til at male bilen. Og spoilersættet er ikke købt eller viderebygget fra et eksisterende sæt. Nej, det er bygget helt i plade efter eget design, og hvad angår finish og look er der ikke en finger at sætte nogen steder. Manta’en fremstår enkel og utrolig rå med et lavt og potent udseende, der fuldt lever op til bilens ufattelige fartpotentiale.
Og støddæmperne, der stikker igennem frontklappen er, efter min ydmyge mening, en af de fedeste race-detaljer jeg har set på en gadebil i år. Ronnie forklarer med et grin, at det blev lavet sådan i sin tid, da han ikke havde penge til at købe kortere støddæmpere…
Efter fire og et halvt års arbejde på Vmax, troede jeg efterhånden at jeg havde set det hele. Men uden at skulle nedgøre de spændende, hurtige og flotte læserbiler, jeg har lavet igennem tiderne, så vil Ronnies Manta altid have en helt speciel plads i mit hjerte.
Jeg vil aldrig glemme symfonien af den vrælende kompressor og de skrigende dæk, der rungede gennem den svenske skov. Aldrig glemme, hvor flot den stod der i solnedgangen en kold efterårsaften. Men det der gør denne Manta helt speciel, er faktisk dens opfinder.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af den legendariske Manta
