Med lynets hast drøner vi tilbage i tiden for at genopleve en sand Vmax-legende, der gik fra 0-200 km/t på 9.1 sekund.
NB: Halløj! Inden du går i gang med at læse, skal du vide, at artiklen her er skrevet før, en brand næsten åd hele Manta’en – for good! Det lykkedes dog at redde den prægtige maskine, og i genopbygget form var den blandt andet med til Auto Show i Odense i 2017.
Hvor stod du i køen, da de håndværksmæssige færdigheder blev delt ud? Selv fik jeg en af de meget dårlige pladser nede bagerst, og er overhovedet ikke bleg for at indrømme, at det at skrue en kølerslange af en gammel bil, er lige så stor en udfordring for mig, som at sætte tapet op med bind for øjnene.
Jeg håber virkelig, at der er garanti på mine ti tommelfingre, for de er helt klart leveret med betydelige fabrikationsfejl fra fødslen af.
Helt anderledes er det med Ronnie Hilmersson fra Holsby i Sverige. Helt seriøst har jeg ham mistænkt for at være en avanceret livsform fra en anden planet, der er blevet udstationeret på Jorden for at forstyrre vores opfattelse af verdenen.
Eller også har den 24-årige elektriker bare et helt unikt og uhørt talent for biler og mekanik. Jeg ved, at I vil være enige med denne betragtning, når I er færdige med at læse denne historie.
KØBT FOR 1.000 SVENSKE
Nu kan det godt være, at dette Manta-projekt ligner noget til et par millioner kroner, men det er faktisk ikke tilfældet. Ronnie købte oprindelig bilen med en udkneppet 1,9 liter Opel-motor for seks år siden til den svimlende sum af 1.000.- svenske kroner, og som han selv udtrykker det, så lignede den noget der-efter.
Første forsøg blev en 2,8 liters Ford Granada-motor, men den gjorde bilen for tung i næsen, så den blev hurtigt skiftet ud med en Volvo-motor.
Ikke fordi Ronnie havde nogen erfaringer med at arbejde med en Volvo-motor, men fordi den var lettere og ikke mindst billigere, og det samme var stumperne til den.
Med tiden blev det vildere og vildere med mere volume, lastbilsturboer og op til 2,0 bars ladetryk. Andre ville måske være tilfredse, men for Opel-professoren var det kun en evig evolution mod den motor, der ligger i den orange Manta A i dag.
TURBO OG KOMPRESSPR
Når man står og kigger ned i motorrummet er det næsten for meget af det gode. En ting er en Volvo-motor i en Manta – det er vel næsten forventet at en gal svensker kan finde på at fabrikere sådan et gadekryds, men læn dig godt tilbage og nyd rigtig længe, hvor flot den er bygget.
Alt er enkelt og snorlige, og det skinnende manifold ligefrem springer en i øjnene. Ud over det, er motoren rent mekanisk noget af en genistreg. Ronnie ville gerne have masser af power, men var træt af at vente på ladetryk i de gigantiske turboer han bruger, så løsningen blev kompressor OG turbo.
I teorien en simpel løsning, hvor den store Eaton M62 kompressor laver ladetryk fra tomgang og op til turboen tager over. Men noget andet er at få det til at fungere i virkeligheden. Ikke desto mindre er det lykkedes for den selvlærte troldmand med et sindrigt hjemmedesignet system, hvor kompressoren ånder ud igennem et stort spjæld, når Garrett GT40-turboen rammer 1,0 bars ladetryk og tager over.
Et par – igen hjemmelavede – envejsventiler sørger for at ladetrykket ikke blæser den forkerte vej, så de to tryk-snegle modvirker hinanden. Resultatet er råstærke 578 hk og 706 Nm på toppen, men endnu mere imponerende er kurvernes forløb med over 500 hk mellem 5.200 o/min – 7.700 o/min og over 600 Nm mellem 4.300 o/min – 6.600 o/min.
Men tro ikke at Opel-kunsteren er kommet sovende til mesterværket. Ronnie har med sine egne hænder designet og fabrikeret dele som manifold, skyde-spjældet, indsugning, dumpventil, wastegate, knasthjul, intercooler, vandkøler, og så videre…
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre
