Volkswagen holder liv i nogle af mærkets historiske modelnavne, men Boblen – eller Beetle – er ikke et af dem.
En elektrisk Boble blev allerede vist frem i 2012. Det var dog kun et koncept kaldet e-Bugster, som Volkswagen aldrig gjorde noget seriøst ud af.
Og nu afviser Volkswagen blankt at holde fast i Beetle-navnet, der ellers opstod med New Beetle i 1997.
En slags åndelige efterfølger til den oprindelige Boble – Vw Type 1. En bil der med få afbrydelser var i produktion helt fra 1938 til og med 2003.
At Beetlen ikke overlever, skyldes dog hverken et spørgsmål om mangel på penge eller tid, forklarer VW’s øverste chef Thomas Schafer i et interview med Autocar.
LÆS OGSÅ: VIDEO: Uuuuh – BMW afslører helt ny M5 Touring
Marketingmæssigt giver det bare ikke ret meget mening for Volkswagen at skabe hype omkring endnu en Boble.
– Det tror jeg ikke (at Boblen vender tilbage, red.). Nogle biler har haft deres øjeblikke i solen.
– Jeg vil ikke sige det med 100 procents sikkerhed. Men her, hvor vi er lige nu, vil jeg ikke overveje det.
New Beetle, der var baseret på Golf 4-teknik, blev i øvrigt aldrig den succes, som forbilledet Type 1 havde været. I 2011 blev den sidste New Beetle bygget i Mexico.
I øvrigt på samme fabrik som kun få år forinden havde bygget den sidste Type 1 nogensinde.