Annonce:

Volkswagen får kæmpe bøde for at stjæle kunders biler

Volkswagen har i flere tilfælde uberettiget afhentet biler fra kunder, der var bag ud med afdrag på billån. Over 110.000 bilister kan være ramt.

Annonce:

Volkswagen står ikke kun over for massive økonomiske udfordringer med en gæld på 3.200 milliarder kroner. Nu har virksomheden også fået en gigantisk bøde i England.

Den engelske importør er blevet kritiseret for at have taget for hårde midler i brug over for kunder, der er bagud med betalinger og afdrag på billån.

Det drejer sig specifikt om datterselskabet Volkswagen Financial Services, som er blevet dømt til at betale 48,4 millioner danske kroner i bøde og 192 millioner danske kroner i erstatning til 110.000 berørte kunder.

Det skriver The Independent.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Financial Conduct Authority (FCA), der holder snor i virksomheder i Storbritannien, har besluttet at straffe Volkswagen Financial Services for deres håndtering af kunder mellem 2017 og 2023.

LÆS OGSÅ: Cookie monster blev blitzet i RS2 – nu har han betalt bøden

Ifølge FCA har virksomheden ikke taget tilstrækkeligt hensyn til kunder, der befandt sig i økonomisk sårbare situationer, og i nogle tilfælde stjålet/ taget bilerne tilbage, selvom kunderne stadig havde brug for dem til dagligdagen, for eksempel for at komme til og fra arbejde.


De kunder, Volkswagen ulovligt har slået til overfor, drejer primært om bilister der er og har været bagud med betalinger på billån.

– Volkswagen Financial Services gjorde hårde personlige situationer endnu værre ved ikke at overveje, hvad kunderne kunne have haft brug for, siger Therese Chambers, administrerende direktør for FCA.

Den manglende fleksibilitet er den væsentligste årsag til, at FCA har fundet det nødvendigt at finde den store bødeblok frem overfor Volkswagen i England.

Problemet lå blandt andet i, at Volkswagen Financial Services brugte automatiserede systemer til at håndtere kommunikationen med kunderne.

Disse systemer fulgte faste skabeloner uden at tage hensyn til den enkelte kundes situation. Det har betydet, at mange kunder ikke fik den nødvendige støtte og blev mødt med hårde krav, som forværrede deres økonomiske situation.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Volkswagen Financial Services har erkendt fejlene og har indvilliget i at udbetale erstatninger til de ramte kunder.

– Vi erkender vores mangler i disse tidligere sager og har foretaget betydelige justeringer i løbet af de sidste par år for at sikre, at vi altid leverer det rigtige serviceniveau, lyder det fra en VW-talsmand.

Sagen har sat fokus på, hvordan store virksomheder håndterer kunder i økonomiske vanskeligheder, og Volkswagen Financial Services’ reaktion på kritikken er blevet mødt med stor opmærksomhed fra både myndigheder og offentligheden.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også