Annonce:

Volkswagen insisterer på at lukning er nødvendigt

Volkswagen står over for massefyringer og fabrikslukninger, fordi det er nødvendigt. Det siger mærkets øverste direktør Thomas Schäfer.

Annonce:

De ansatte og deres fagforeninger vil gerne beholde alle i job. Men det er nødvendigt med massefyringer og fabrikslukninger.

Det slår Volkswagens øverste direktør, Thomas Schäfer, nu fast i et interview med Welt am Sonntag.

Direkte adspurgt, om direktøren ser for sig, at Volkswagen kan finde en løsning, der freder samtlige af mærkets fabrikker, er svaret meget kort:

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Det ser vi ikke for os i øjeblikket.

– Vi er nødt til at reducere vores kapacitet og tilpasse os de nye realiteter, lyder det fra direktøren.

LÆS OGSÅ: Helt ny Tesla mistede lakken efter første vask


Fabrikslukninger er en ting. Noget andet er fyringer. Og det vil Schäfer heller ikke udelukke. Det er nemlig langt fra sikkert, at Volkswagen kan finde noget at lave til de ansatte, hvis arbejdspladsen står til at forsvinde. Lige nu planlægger Volkswagen at lukke tre af sine fabrikker i Tyskland.

Tidlige pensioneringer og frivillige fratrædelser vil ifølge direktøren ikke være nok til at redde Volkswagens økonomi, mener direktøren.

Han kan dog godt se det rimelige i, at ledelsen og VW’s bestyrelse også går ned i løn. Det har fagforeningen IG Metall, som organiserer mange af de fabriksansatte hos Volkswagen, forlangt.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Helt konkret er bestyrelsesmedlemmernes faste løn skrumpet med fem procent. Ligesom ledelsen har givet afkald på en såkaldt inflationskompensation på 1.000 euro i deres lønaftaler. De får heller ikke nogen lønstigning på 3,5 procent, som det ellers var aftalt.

Den tredje runde af forhandlinger mellem Volkswagen og en gruppe fagforeninger begyndte torsdag morgen i sidste uge. Adskillige tusinde ansatte har allerede valgt at protestere højlydt over udsigten til både mindre løn, færre kolleger og fabrikslukninger.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også