Volkswagen sætter endnu engang produktionen af en række elbilmodeller i stå på VAG-koncernens fabrik i Embden.
Mandag og fem dage frem stopper Volkswagen sit samlebånd hos VAG-koncernens fabrik i Emden, Tyskland.
Denne gang er det dog ikke for at justere forholdet til den faldende efterspørgsel på elbiler, som tidligere ellers har lagt fabrikken stille i flere dage.
Det skriver Automobilwoche.
I stedet skyldes det flaskehalsproblemer, der gør, at der ikke bliver bygget bl.a. VW ID.4 og ID.3 i fem dage.
Det bekræfter en talskvinde fra mærket. Det er bestemt ikke første gang, VAG-koncernen må trække i bremsen på elbiler. Faktisk er det ikke engang første gang i år.
Tilbage i februar måtte Volkswagen stoppe produktionen af elbiler på grund af faldende efterspørgsel. Samme samlebånd stod også stille tilbage i december sidste år.
Dengang lød det, at VAG-gruppen for at tilpasse produktionen til efterspørgslen ville stoppe med at bygge Volkswagen ID.3 og Cupra Born i de sidste dage af 2023.
Der er også planlagt en pause i produktionen af fossilbiler hos Volkswagen. Faktisk er den allerede i gang. Det månedlange stop begyndte den 1. marts, fordi man vil omstille fabrikken til at kunne bygge den næste Arteon Shooting Brake.
I den sammenhæng udgår den almindelige Arteon og de absolut sidste eksemplarer af Passat B8. Det får i øvrigt konsekvenser for dansk politi. Læs mere om hvordan her!