Annonce:

Volkswagen stopper produktionen – fabrik har bygget for mange elbiler

Volkswagen sætter nu samlebåndet på en af mærkets fabrikker i Tyskland i stå. Der er simpelthen bygget for mange elbiler.

Annonce:

Volkswagen lukker nu en af sine fabrikker i Emden i det nordlige Tyskland i seks uger. Samtidig forlænges de ansattes sommerferie.

Det bekræfter Emden-fabrikkens Manfred Wulff over for den tyske avis Nordwest Zeitung.

Lukningen kommer efter, at Volkswagen har fundet ud af, at der simpelthen er bygget for mange eksemplarer af elbilen ID.4. I hvert fald flere end mærket kan sælge lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den midlertidige lukning af samlebåndet går også ud over produktionen af den kommende ID.7. Produktionen af modellen, der egentlig skulle være begyndt i næste måned, er nu udskudt til ‘senere på året’, hedder det sig.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Her lader bilmærker tusindvis af nye elbiler ruste væk

Desuden skal 300 ud af 1.500 ansatte med tidsbegrænsede ansættelser på fabrikken finde nyt arbejde. Volkswagen vil i lyset af den nye situation ikke forlænge kontrakterne med de 300 ansatte, når de udløber i august i år.

Volkswagen er ganske enkelt løbet ind i en salgskrise. Efterspørgslen på elbiler er faldet med 30 procent, i forhold til det mærket havde regnet med.

Olaf Lies, der er økonomiminister i den tyske delstat Niedersachsen, hvori fabrikken ligger, har allerede været ude for at beklage Volkswagens beslutning. En beslutning han dog kalder ‘forståelig’.

Læs mere efter videoen:

Økonomiministeren har da også allerede foreslået, at delstaten sætter momsen ned og øger de økonomiske fordele ved at købe en elbil.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X