Uden forbrændingsmotoren vil Volkswagen være på røven. Rent økonomisk er der nemlig ikke ret meget at komme efter i elbiler, siger udviklingschefen Kai Grünitz.
Uden forbrændingsmotoren vil Volkswagen være på røven. Det er nemlig svært for tyskerne at tjene på elbiler.
Faktisk vil udviklingschefen Kai Grünitz gerne indrømme, at der både er meget lidt profit at hente på elbilerne, og at Volkswagen har været ‘for entusiastiske når det kommer til elbiler’.
Det fortæller udviklingschefen i et interview til hollandske Autovisie.
– Men vi er selvfølgelig ikke de eneste (der har troet for meget på elbilen, red.), siger Grünitz.
LÆS OGSÅ: VW ville have 70.000 kr. af Hans – nu er regningen forsvundet
Og det har han ret i. For i disse dage står bilmærkerne nærmest i kø for at melde ud, at man trækker tidligere målsætninger om elbiler tilbage.
Senest har Audi måttet indrømme, at man alligevel ikke kan undvære forbrændingsmotoren i 2033. Hos søstermærket Volkswagen har man da også allerede taget konsekvensen.
I Wolfsburg er der allerede taget 500 milliarder kroner fra en pulje, der ellers kun skulle bruges på elbiler. De penge skal nu bruges på at udvikle ‘meget brændstofeffektive hybrider’.
Faktisk kommer det bag på Volkswagen-koncernen, at bilisterne i det hele taget vil have hybrider. Men salgstallene er svære at komme udenom. Mens elbilerne for 7. måned i træk uden statsstøtte oplever en interesse, der styrtdykker, vinder diesel-, benzin- og hybridbilerne markedsandele.
At Volkswagen nu vil bruge mange penge på at udvikle forbrændingsmotoren i en tid, hvor EU holder fast i et forbud mod teknologien fra 2035, betyder dog ikke, at tyskerne har afskrevet elbilen.
Tværtimod lægger Volkswagen stadig op til, at bybilen UP! får en efterfølger. I hvert fald prismæssigt. Tyskerne holder nemlig fast i, at de snart vil kunne bygge en bil til 20.000 euro svarende til 150.000 kroner. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her