VAG-gruppen følger nu i BMW, Renault og Teslas hjulspor og skruer op for importen af biler fra Kina.
Det første Kina-produkt fra VAG-gruppen finder vi hos koncernens mest ukendte mærke. Cupra – der snart opsluger Seat – skal nemlig bygges i Kina. Det kommer til at ske for mærkets første, helt elektriske SUV Tavascan. Bilen er endnu kun et koncept. Men den forventes på de europæiske veje i 2024.
Bilen skal bygges på samme MEB-platform som bl.a. Volkswagens egen ID.-serie af modeller bygges på. Men et nyt joint venture rykker altså den teknologi til Kina. VAG-gruppen forsvarer beslutningen med, at man ikke kan producere biler nok i Europa.
Analyse- og revisionsfirmaet PwC har for nylig anslået, at europæiske bilmærker på den måde vil importere ‘800.000 af sine egne biler’ fra Kina. På nuværende tidspunkt har VAG-koncernen ingen planer om at importerer andet end den nye Cupra fra Kina.