Volvos amerikanske bilforhandlere mener ikke, bilmærket er klar til kun at bygge elbiler i 2030. Sker det alligevel, vil Volvo dø som bilmærke, mener de.
Volvos amerikanske bilforhandlere tror ikke mærket overlever sin egen strategi om kun at bygge elbiler i 2030.
Så nu møder beslutningen, som det kinesiske mærkes topledelse har sat sig for, voldsom kritik. De amerikanske forhandlere mener ganske enkelt ikke, at Volvo er klar til kun at sælge elbiler.
– Det skal vi (bygge fossilbiler, red.). Ellers dør vi. Volvo har taget hul på en EV-only-strategi, før de er klar til det, fortalte en forhandler, som udtaler sig anonymt til Automotive News.
Ifølge de amerikanske forhandlere er det kundernes efterspørgsel og ikke en principiel beslutning, der skal drive udviklingen.
LÆS OGSÅ: Ny Chevrolet Corvette har 1.079 hestekræfter fra fabrikken
– Det er lige meget, hvor mange elbiler branchen vil bygge. Man kan ikke tvinge elbiler ud på et marked, der ikke vil have dem, lyder det fra forhandlerne.
Officielt ryster Volvo dog ikke på hånden. I modsætning til flere af konkurrenterne, som den seneste tid er bakket væk fra løfter om kun at bygge elbiler senest i 2030, holder det kinesiske mærke fast.
Der findes ikke andet end elektriske personbiler fra Volvo i 2030. Men det synes forhandlerne på den anden side af Atlanten er en skam.
– Hvis du bygger SPA1-platformen (som Volvo siden 2014 har brugt til biler med forbrændingsmotorer, red.) er det teknik, som kan holde bilerne i live mere end et årti.
– Der er tale om et fantastisk chassis og en fantastisk undervogn. Det handler bare om at skifte det rundt om bilerne, lyder det fra forhandlerne.
Herhjemme stoppede Volvo salget af rene diesel- og benzinbiler i september 2022. Tilbage i marts byggede Volvo desuden sin sidste dieselbil nogensinde. Den skal på museum. Men det er faktisk muligt at få fat i nogle af dens søskende. Læs mere om det her.
Herhjemme sælger Volvos lille elbil EX30 måske ganske pænt. Men mærket kan ikke løbe fra, at bilen er fyldt med fejl. Det samme gælder den større søster EX90. Faktisk er det så slemt med den bil, at Volvo skal bruge milliarder af kroner på at rette fejl i den. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her