Det kinesisk ejede mærke Volvo har fået et modelprogram, som efterhånden er så forvirrende, at selv cheferne kan se det. Derfor tager man nu konsekvensen.
Kinesisk-svenske Volvo luger nu ud i modelprogrammet. Det er dog ikke fordi nogle biler ryger ud. Men det bliver alligevel nemmere for kunderne at holde styr på.
For Volvo dropper nu helt ‘Recharge’-betegnelsen til sine hybrid- og helt elektriske modeller. Fremover bliver det eksempelvis bare til XC40 og C40 for henholdsvis hybrid og el-udgaven af den samme bil.
Det oplyser det svenske mærke i en pressemeddelse.
Volvo dropper desuden T-betegnelsen. Den har indtil nu været at finde på biler med forbrændingsmotor i et forsøg på at hjælpe kunderne med at finde ud af, om de havde brugt penge på den helt store model eller en mere sølle udgave.
LÆS OGSÅ: Fartkontrollen på Storebæltsbroen virker ikke
Men T-betegnelsen mener mærket ikke længere at få brug for. I stedet holder de kinesisk-svenske fast i, at man senest i 2030 kun vil bygge elbiler.
Volvo er ikke de eneste, der på det seneste har fået en intern numerolog til at rydde ud og op i modelprogrammet. Mercedes sagde allerede sidste år, at man ville af med visse modelnavne. Læs mere om det her.