I Norden er det kun svenskerne, der stadig kan købe en Volvo-stationcar. Herhjemme sælger mærket kun SUV’er i dag.
Den danske Volvo-importør har ikke længere en stationcar på programmet. På Volvo.dk meddeler importøren både ved V60 og V90-modellen, at desværre: “denne model er ikke længere tilgængelig i Danmark.”
Det samme er faktisk tilfældet med plugin-hybriderne S60 og S90. De to sedan-modeller er begge udgået.
Og ikke nok med det. Både de rene benzin- og dieselbiler er for længst forsvundet ud af mærkets danske modelprogram.
Faktisk tog importøren den beslutning længe før, Volvo Cars selv besluttede at stoppe samlebåndet med dieselmotoriserede biler.
LÆS OGSÅ: Fjerner katalysator – biler sviner lovligt 1.000 gange mere
Og selvom den benzindrevne plugin-hybrid overlever side om side med elbilen, er der ikke meget, der tyder på, at hverken V60, V90, S60 eller S90 får efterfølgere. I hvert fald ikke lige med det første.
I Norge er der truffet en lignende beslutning. Det bekræfter importøren i en pressemeddelelse. Der er simpelthen ikke købere nok.
– Med et næsten helt elektrisk nybilsmarked og en befolkning, der i stigende grad foretrækker SUV’er, er det rigtigt at stoppe salget af V90 og V60 nu. Vi fortsætter vores investering i elbiler, lyder det.
Og mens amputationen af modelprogrammet er gået nogenlunde ubemærket hen herhjemme i Danmark, har briterne været så vrede over, at Volvo fjernede stationcaren, at importøren har gjort modellen til en del af programmet igen.
I alt er der solgt mere end seks millioner Volvo stationcars globalt. I Danmark alene kom der sidste år 629 nye stationcars fra Volvo på vejene. Men det er altså helt slut nu.
På den anden side er det heller ikke alt med et Volvo-logo, der sælger lige godt. Eksempelvis er Volvos første MPV, den kinesiske EM90, intet mindre end en salgsmæssig katastrofe. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!