Annonce:

Volvo skifter mening – vil ikke satse alt på elbiler

Volvo Cars har længe holdt fast i, at der ikke er nogen undskyldning for at bygge andet end elbiler i 2030. Men nu begynder mærket at vakle.

Annonce:

Meget tyder på, at Volvo Cars er det seneste af en lang række bilmærker, som er klar til at fortryde målsætningen om kun at bygge elbiler i 2030.

Det skriver det tyske erhvervsmedie Manager Magazin.

I et interview med mærkets vicedirektør Björn Annwall kom der alligevel ‘en undskyldning’ for at fortsætte med forbrændingsmotoren på bordet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ifølge Björn Annwall handler det hele om, at Volvo skal kunne reagere, hvis det ikke går så hurtigt med elbiler, som mærket ellers forestiller sig.

LÆS OGSÅ: Disse elbiler er totalt forsvundet – hvor blev de af?

– Vi skal til enhver tid kunne reagere, hvis hastigheden på transformationen ændrer sig. Det sker ikke altid med samme hastighed i alle regioner.


– Elbilmarkedet er hårdere og mindre, end vi forventede for et år siden. Vi sagde, at vi kun ville sælge elbiler fra 2030. Det vil vi fortsætte med. Men indtil da vil der være mange op- og nedture, lyder det fra vicedirektøren.

Udmeldingen fra Björn Annwall kommer nogenlunde samtidig med, at EU har besluttet, at Volvos ejer, Geely, skal betale 20 procent straftold for mærket. Af samme grund tyder meget på, at Volvo rykker endnu mere end planlagt af produktionen til netop Europa.

Officielt har Kina endnu ikke svaret igen på EU’s straftold. Men det kommunistiske diktatur har flere gange varslet voldsom gengældelse. Noget især de tyske mærker som Mercedes, Audi og BMW, der er store spillere på det kinesiske marked, frygter.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Björn Annwalls udmelding kommer også ganske kort efter, at søstermærket Polestar må erkende, at man ikke længere kan udelukke hybridbilen. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også