Annonce:

Vred 42-årige trillede halvanden meter i lastbil – nu er han sigtet for kørsel uden førerret

Mandag morgen var en 42-årig mand fra Aarhus så vred over, at en lastbil stod i vejen for ham, at han valgte at gøre noget, som kostede ham en sigtelse for kørsel uden førerret.

Annonce:

Mandag og tirsdag blokerede lastbilchauffører og vognmænd veje landet over i en protest mod en ny kilometerafgift. Det ville en 42-årig mand fra Aarhus dog ikke finde sig i.

På tilkørslen ved Horsens V i nordgående retning hoppede han ind i en holdende lastbil og løsnede håndbremsen. Det skriver Horsens Folkeblad.

Lastbilen trillede herefter halvanden meter, før det lykkedes chaufføren at drøne efter den og få trukket håndbremsen igen. Uheldigvis for den vrede 52-årige var politiet lige i nærheden.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Han er nu sigtet for kørsel uden førerret, da han ikke havde kørekort til lastbil, fortæller vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen, Sydøstjyllands Politi til avisen.

LÆS OGSÅ: Drømmejob? De vil betale dig for at se alle Fast and Furious-film

Om det var på grund af bøden, vides ikke. Men den 42-årige tændte nu endnu mere af. Og i sin bil hentede han en genstand, som han hamrede løs på lastbilen med, inden det lykkedes politiet at få ham stoppet.

Lastbilchaufføren slap i øvrigt ikke selv for at høre fra ordensmagten. Han var én af de chauffører, som mandag fik et påbud om at flytte en lastbil der blokerede for den øvrige trafik.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også