I en kombineret aprilsnar og protestaktion opfordrede aktivister i den canadiske by Vancouver fodgængere til at bevæbne sig med mursten.
Den 1. april i år tog en række aktivister i den canadiske by Vancouver alternative metoder i brug for at få deres budskab igennem til bilisterne i byen.
Aktivisterne, der kæmper for at få bilerne ud af byen, opfordrede fodgængerne til at bevæbne sig med mursten, når de krydsede et fodgængerfelt.
Det skriver CBC News.
Aktionen fik da også bilisterne til at stoppe op for fodgængerne. Muligvis af frygt for at få en mursten kastet ind gennem forruden.
LÆS OGSÅ: Kritiserer Haas for Kevin Magnussen-behandling
Lige den dag havde bilisterne dog ikke noget at frygte. I hvert fald ikke fra aktivisternes side. Protestgruppen påstod, at de kun opfordrede fodgængerne til at tage attrapper med over vejen.
Med andre ord ‘mursten’ af skum. Ikke desto mindre ser murstenene på afstand ganske naturtro ud.
– Vi ville gerne vise, at vi faktisk kan noget. Også selvom det bare er at vifte med en mursten.
– Pludselig har de ikke længere problemer med at se og stoppe op for fodgængere, siger gruppen til mediet.
Som et svar på protestaktionen har bystyret i Vancouver sagt, at fodgængernes sikkerhed er noget af det, der har allerhøjeste prioritet.
Derfor har bystyret også besluttet at forbyde bilisterne at køre over 30 km/t i det område, hvor aktivisterne demonstrerede. Før var hastighedsgrænsen 50 km/t.
Det er langt fra første gang, at aktivister har set sig sure på bilister. Herhjemme dukker en miljøaktivistisk gruppe op med jævne mellemrum, fordi medlemmerne bl.a. sætter sig på motorveje. Det fører til ret tydelige konflikter med bilisterne. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!