Annonce:

Vrede vognmænd og chauffører giver ikke op – “Vi forventer at få bøder”

Flere hundrede vrede vognmænd og chauffører har meldt sig klar til at blokere tilkørsler landet over, hvis ikke politikerne på Christiansborg dropper en planlagt kilometerafgift.

Annonce:

Opdatering 12. maj:
Fredag 11. maj meldte den såkaldte Vejskatskomité ud, at man efter et møde med politiet nedlagde sig sig og droppede at demonstrere ved at lukke motorvejstilkørsler ned mandag 15. maj . Læs mere om den historie her.

Alligevel kom i de efterfølgende timer frem, at flere vognmænd og chauffører er klar alligevel at demonstrere mod en planlagt vejafgift for lastbiler i 2025.

– Vi vil som en sidste udmelding som gruppe fraråde de vognmænd, der var tilmeldt, at gennemføre!

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Sådan står der i en sidste besked fra de fire medlemmer af den såkaldte Vejskatskomite, Jan Lillegaard, Poul Jørgensen, Torben Dyhl Hjorth og Rasmus Haubjerg Jørgensen, nu i en  på Facebook.

Til TV2 Nord siger vognmand Kim H. Simonsen fra Brovst, at han personligt ikke har tænkt sig at give op. Han er klar til at køre ud for at blokere veje mandag morgen fra kl. 05.30.

– Vi har jo selv ansøgt om tilladelser. Og vi har ytringsfrihed i Danmark.


– Hvis du må demonstrere på Christiansborg, så må vi også lave en demonstration, siger vognmanden.

I en kommentar fra Rigspolitiet lød det torsdag formiddag, at man har noteret sig, at de protesterende vognmænd og chauffører har opløst deres protest-forening og dermed planlagt aktion. Det får dog ikke ordensmagten til at slappe af på mandag.

“Det ændrer dog ikke ved, at vi fortsat vil følge situationen tæt, da det ikke kan udelukkes, at nogle vognmænd stadig agter at gennemføre.”

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Den oprindelige artikel:
Flere hundrede vrede vognmænd og lastbilchauffører er ikke i tvivl. En planlagt kilometerafgift for lastbiler skal hældes helt ned ad forhandlingsbordet, hvis ikke lastbiler skal blokere motorvejstilkørsler landet over.

Det vil vognmænd og chauffører efter planen gøre fra kl. 06 om morgenen mandag 15. maj.

Bag protesten står en gruppe der kalder sig Vejskatskomitéen. Og her er man ikke i tvivl, om hvad der kommer til at ske den 15. maj meget tidligt om morgenen.

Responsiv Iframe

På Sjælland vil vognmændene især bruge deres lastbiler til at bremse den øvrige trafik på vejene omkring København.

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Her ender mange gamle politibiler

– Der bliver ved at strømme biler til. Mandag aften var vi over halvanden hundrede lastbiler, der aktivt kommer ud og holder på motorvejstilkørslerne, fortæller talsmand for den sjællandske del af protestbevægelsen Christian Vestergaard til TV2.

Besøg vores annoncør:

Ifølge Christian Vestergaard, der også er vognmand, er lastbilerne udstyret med sovekabiner. Og dem er man parate til at benytte sig af, hvis protesten skulle blive langvarig.

Ingen opbakning fra interesseorganisationer
Hverken vognmændene eller chauffører har tænkt sig at give op, før skatteminister Jeppe Bruus (S) hælder forslaget af bordet.

Vejskatskomitéen er udmærket klar over, at deres protest vil gå ud over en hel del danskere d. 15 maj. Men de håber på forståelse, og at den danske befolkning kan se fornuften i protesten.

Ifølge vognmændene er deres protest da heller ikke ulovlig.

–  Vi har snakket med politiet, de siger, at vi ikke må blokere hovedveje, derfor blokerer vi ikke hovedveje, så vi gør alt efter bogen, siger Christian Vestergaard til TV2.

Talsmanden skal dog ikke regne med opbakning fra branchens interesseorganistationer. Faktisk har både Dansk Industri og Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik advaret mod deltagelse i blokaden.

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også