Der er ekstra sauerkraut i kantinen hos Volkswagen i dag efter en imponerende rekord på Pikes Peak med elbilen VW ID R Pikes Peak.
De havde satset på at slå rekorden for elbiler, da de 156 sving i går skulle forceres med den til lejligheden byggede ID R-racer. Men bilen endte med at køre så stærkt med Romain Dumas bag rattet, at den overordnede rekord på Pikes Peak også blev slået.
Rekordtiden er nu 7,57 minutter. Den tidligere rekord blev sat af Sébastian Loeb i en Peugeot 208 T16 i 2013 – den tid hed 8,13 minutter.
VW ID R Pikes Peak har to elmotorer med i alt 671 hk.
ENDNU EN REKORD SLÅET
Også rekorden for SUV’er blev slået i går. Bentley Bentayga W12 blæste de mange sving igennem i tiden 10,49 minutter med ingen ringere end Rhys Millen bag rattet.
Du kan se mere til den lynhurtige VW ID R herunder: