Annonce:

VW’s hemmelige Golf 6 fik VR6-motor og RS6-bremser

Bilen fik bremserne fra en Audi RS 6 og fælgene fra en Lamborghini. Volkswagens folk fik bare aldrig grønt lys til Golf 6 med VR6-motor.

Annonce:

Officielt findes den ikke. Og så alligevel. For Volkswagen byggede mindst én prototype af Golf 6 med VR6-motor.

For da modellen var helt ny i 2009, var det tilsyneladende ikke helt på plads, om VR6-motoren skulle med videre fra Mk.5-platformen til Mk.6.

Af samme grund legede Volkswagens ingeniører så meget med tanken, at de faktisk gjorde alvor af den. Dog kun på prototype-stadiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Motor1, der har interviewet Enrico Beltz. Manden med ansvaret for kommunikationen i Volkswagens klassiker-afdeling.

LÆS OGSÅ: Uden statsstøtte køber svenskerne 35 procent færre elbiler

Bilen havde en 3,2-liters VR6-motor, der var tunet af Rothe Motorsport. I modsætning til R32’eren på Golf 5-platformen, hvor motoren kom fra, havde prototypen ikke 250 hestekræfter men hele 463 styk.


Det kunne lade sig gøre, fordi motoren blandt andet blev udstyret med specialfremstillede stempler, en større Garret-turbolader, andre indsprøjtningsdyser og ny indsugning.

For at tøjle hestekræfterne udstyrede Volkswagen desuden den lille Golf med forbremserne fra datidens Audi RS 6. Ligesom man ‘stjal’ nogle fælge fra Lamborghini. Undervognen er en Bilstein B16.

Volkswagen koblede motoren sammen med et DSG-automatgear og firehjulstræk. Nok til en topfart ‘over 250 km/t’ fortæller Enrico Beltz.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hvorfor Volkswagen i sidste ende smed planerne om endnu en VR6-drevet Golf i skraldespanden, melder historien desværre ikke noget om. Heldigvis smed mærket ikke prototypen væk. Og den indgår nu i Volkswagens klassiker-samling.

Derfor er bilen også en del af udstillingen på GTI Fanfest – det tidligere GTI Treffen Wörthersee – som finder sted i Volkswagens hjemby Wolfsburg i slutningen af juli.

Den sorte Golf 6 med VR6 er langt fra den eneste hemmelighed, Volkswagen har holdt godt gemt i mange år. Vidste du eksempelvis, at mærket sagde nej tak til en Golf med V10-motor og 500 hestekræfter? Læs mere om det her.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også