Det er mange penge, men måske alligevel ikke så tosset som det lyder?
Hvor meget vil du betale for en Honda med 2.500 kilometer på tælleren? En halv million kroner?
Det har nogen lige gjort på en auktion i Okinawa, Japan. Men det er ikke en spritny Honda. Næ, denne Civic EK9 er hele 20 år gammel.
Nuvel, med det kilometertal er det kun blevet til 125 i snit om året! Og det er såmænd også en Type R. Så for Honda-fans er der noget at komme efter.
LÆS OGSÅ: Tysk tuner vil bygge verdens vildeste Golf
Vi kender ikke første ejer, men han/hun kan med det usandsynligt lave kilometertal kun have købt bilen som investeringobjekt.
Den eneste forandring, bilen har gennemgået, siden den var ny i 2000, er en omlakering. Hvilket faktisk gør bilen mindre værd. Vi havde nok valgt at beholde den originale, Championship white-farve.
Men hvad har køberen så fået for den halve million? Som uanset, hvordan det vendes og drejes, er pænt mange penge.
Jo, en 1.6-liters, firecylindrede sugemotor med 185 hestekræfter koblet til en femtrins manuelle gearkasse og et forhjulstræk. Ikke det vilde i dag. Men for 20 år siden var ensbetydende med et godt riv i asfalten.
Og som eksemplaret her ser ud, må den føles præcis ligesom for 20 år siden.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af Civic’en