Der skal store summer på bordet, hvis man som bilist bare må have denne nummerplade. Og nej, bilen følger ikke med.
I Danmark ligger det fast. En nummerplade kan ikke blive dyre, end de 9.180 kroner, som Skat tager for et sæt ønskenummerplader hvert ottende år. Markant anderledes forledes forholder det sig ude i verden.
Blandt andet på den anden side af Atlanten, hvor en bilejer fra New York, USA, vil sælge brugsretten til nummerpladen på vedkommendes Volvo V70. Men ikke for en slik.
Nej, tværtimod skal du finde 20.000.000 dollars for at få handlen til at ske. Til gengæld får du et sæt nummerplader med teksten ‘New York’ trykt på.
Sælger oplyser, at nummerpladen har været i familiens eje siden 1970’erne, og den har fulgt dem fra bil til bil. Med til historien høre også, at New York var den første stat i USA, der forlangte, at indbyggerne udstyrede deres biler med nummerplader.
Det var i 1901. Men det var altså ikke før 1977, at bilisterne selv fik muligheden for at bestemme, hvad der skulle stå på nummerpladerne.
I dag må newyorkerne udstyre deres bilers nummerplader med op til otte tegn. Hvis de altså betaler for det.
Og betale kommer den næste ejer til, hvis nogen vel at mærke slår til. Sælger er dog storsindet nok til at trække overførselsgebyret til banken fra i prisen.
