Men så er den næsten heller ikke set asfalt.
I 2000 rullede denne blå Honda Civic af fabrikkens samlebånd. Og meget længere er den faktisk ikke nået siden.
Okay, den har da kørt 9.012 kilometer – eller skal vi helt korrekte 5.600 mil – men så hellere ikke mere end det. Og den har lige været til salg på BringATrailer til en vanvittig sum.
Nemlig hele 50.000 dollars. Ja, du læste rigtigt. Med dagens vekselkurs er det 330.000 kroner og et par håndøre. Så meget blev den 1.6-liters B16A2-motor nemlig budt op i.
Den nye ejer har fået sig en vtec-klump der skriger sig hele vejen til 8.000 omdrejninger – vel at mærke i en familiebil. Vtec – yo.
Trænger til service
Af annoncen fremgår det, at bilen ikke har fået skiftet olie og andre væsker siden 2017. Så den skal nok lige gennemgås engang, hvis den da skal ud på vejene igen og ikke blot gemmes væk i et nyt sted i en anden garage.
Bilens originale salgsopstilling føler desuden med. I 2000 betalte den første ejer 17.985 dollars for bilen.
Uden at justere for inflationen er bilen altså blevet over dobbelt så meget værd. Medregnes inflationen, ville bilens nypris i dag være godt 25.000 dollar.
Altså er det ikke helt forkert at sige, at den blå japaner er blevet penge værd.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at se billederne af bilen.